by Disse teorier om det sociale kan så rettes mod den sociale institution, vi kalder viden. Hermed bliver viden til eksempelvis internaliserede objektiverede og legitimerede eksternaliseringer af menneskelig adfærd … Dette er i og for sig uproblematisk forudsat, at man kan opretholde en distinktion mellem det vi i samfundet kalder ”viden” og så viden i sin filosofiske og epistemologiske forstand, som viden om virkeligheden (”justified true belief”) … Men det er lige her, at problemerne begynder. For den instans, der skulle opretholde og indfri dette skel mellem det vi opfatter som viden og så rigtig – altså sand – viden, er netop videnskaben … Det klassiske videnssociologiske relativismeproblem dukker hermed op. Videnskabelig viden er ikke særligt begrundet, og har i den
Topics:
Lars Pålsson Syll considers the following as important: Theory of Science & Methodology
This could be interesting, too:
Lars Pålsson Syll writes Randomization and causal claims
Lars Pålsson Syll writes Race and sex as causes
Lars Pålsson Syll writes Randomization — a philosophical device gone astray
Lars Pålsson Syll writes Keynes on the importance of ‘causal spread’
Disse teorier om det sociale kan så rettes mod den sociale institution, vi kalder viden. Hermed bliver viden til eksempelvis internaliserede objektiverede og legitimerede eksternaliseringer af menneskelig adfærd … Dette er i og for sig uproblematisk forudsat, at man kan opretholde en distinktion mellem det vi i samfundet kalder ”viden” og så viden i sin filosofiske og epistemologiske forstand, som viden om virkeligheden (”justified true belief”) … Men det er lige her, at problemerne begynder. For den instans, der skulle opretholde og indfri dette skel mellem det vi opfatter som viden og så rigtig – altså sand – viden, er netop videnskaben … Det klassiske videnssociologiske relativismeproblem dukker hermed op. Videnskabelig viden er ikke særligt begrundet, og har i den sidste ende ingen epistemologisk fortrinsret over for f.eks. pseudo-videnskabelige videnspåstande.
Man starter som god kritisk samfundsforsker og ender som relativist. Det er, hvad jeg kalder den socialkonstruktivistiske glidebane. Den er ingen naturlige steder, hvor man kan hoppe af undervejs. I hvert fald ikke, når videnskaben ikke længere kan skelne mellem samfundsmæssige viden og rigtig (videnskabelig) viden. Ja – faktisk kan glidebanen fortsætte længere endnu. Man kan – også på baggrund af videnskabsforståelsens seneste udviklinger – få så store problemer med at skelne mellem viden og virkelighed, at man ender i en ontologisk idealisme, hvor også virkeligheden selv er socialt konstrueret …
Mange af socialkonstruktivismens tilhængere har på grund af de mange forskellige socialkonstruktivismer ikke lige øje for skellet mellem det uproblematiske udgangspunkt og den radikale erkendelsesteoretiske relativisme, som de ender i, og derfor erklærer de ubekymret deres socialkonstruktivistiske ståsted.
Den postmoderna socialkonstruktivismens ‘slippery slope’ diskuteras även i den här powerpointen som yours truly presenterade för några år sedan.